Familiesafari med luksus indkvartering og jagt på højt etisk niveau

news-jan-2016-3-1

news-jan-2016-3-2

news-jan-2016-3-3

Vi havde i 2015 fornøjelsen at arrangere en familiesafari for danske Helle og Peter Vagn-Jensen og deres fem børn. Safarien blev en stor succes med mange flotte trofæer heriblandt en ny verdensrekord og yderligere fire verdensklasse trofæer.

Alle i familien – både voksne og børn – er samvittighedsfulde jægere og dygtige riffelskytter. Det medvirkede i høj grad til, at gøre safarien til en stor succes med en række særdeles gode trofæer. For alle i familien gælder det, at det er den totale jagtoplevelse der tæller. Hellere en gammel erfaren han end udelukkende at fokusere på trofæets størrelse. Ikke desto mindre lykkedes det faktisk familiens medlemmer at nedlægge en række topklasse trofæer heriblandt flere i absolut verdensklasse.

Alle trofæerne er nu blevet opmålt, og ud over en sensationel verdensrekord af den sjældne Scimitar Horned Oryx er der yderligere fire trofæer som scorer højt på SCI's internationale rekordliste: Common Waterbuck, nr. 4 på rekordlisten; Black Wildebeest, nr. 7; Steenbok, nr. 17, og Cape Springbok, nr. 47.