Drivjagt på springbukke i Sydafrika.

Hvis der kan samles et lille hold bestående af 4-8 jægere, så tilbyder vi, Side by Side Safaris, at arrangere en veltilrettelagt drivjagt på springbukke. Drivjagterne foregår i et nøje udvalgte områder beliggende en god times kørsel fra Side by Side Safaris 5-stjernede jagtlodge. Terrænet i jagtområdet varierer fra bjergrigt til store åbne sletter med spredt vegetation. Området dækker adskillige tusinde hektar. Jagten foregår sådan, at jægerne bliver anbragt på strategisk udvalgte pladser i området. Ofte er der tale om et skjul lavet af kampesten. En gruppe drivere trykker terrænet langsomt igennem til fods eller på hesteryg. Et drev tager typisk tre-fire timer, og man får normalt 50-70 dyr for. Jagtresultatet afhænger, som altid på drivjagter, af jægernes skydefærdigheder, men det kan forventes, at hver jæger nedlægger mellem 5 og 20 springbukke pr. dag.
Drivjagt i Sydafrika, er ofte jagt med masser af action i enestående smuk natur.