Guidede ture til nærliggende vildtreservater

Vi tilbyder vores gæster guidede ture til tre af Sydafrikas bedste vildtreservater, hvor der ud over antiloper, vortesvin og en lang række af andre såkaldte ”plains game” også er mulighed for at opleve de navnkundige fem store: elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard.

Blot 30 minutters kørsel nord for vores safarilodge finder man en af områdets smukkeste ”gameparks” med en vildtrigdom som kun findes få steder i Afrika. Vildtreservatet er privatejet og derfor normalt lukket for offentligheden. På grund af vores relationer til ejeren har vi mulighed for at tilbyde vores gæster en rundtur i reservatet, hvor der vil være gode chancer for at opleve næsehorn, giraf, bøffel, sabelantiloper og mange andre spændende arter. Rundturen i reservatet tager normalt ca. tre timer. En erfaren og meget vidende park-ranger er guide på turen.

Ca. to timers kørsel syd for vores safarilodge finder man Sydafrikas næststørste nationalpark, den berømte “Addo Elephant National Park”. Som navnet antyder, rummer parken en stor bestand af fritlevende elefanter, men der er også en stor bestand af bøfler og en lang række af øvrige vildtarter i den 180 km² store park. På rundturen i nationalparken, vil en professional park-ranger fortælle om parkens historie og fauna. Turen rundt i parken kan enten ske i et af vores egne safari-køretøjer eller i en af parkens specialindrettede køretøjer.

Nord for vores safarilodge, ca. to timers kørsel herfra, finder man ”Mountain Zebra National Park” – en anden af Sydafrikas fantastiske nationalparker. Ud over de smukke mountain zebraer, der lægger navn til parken, er der en stor bestand af den fascinerende gepard. Der er store niveauforskelle i parken, og på udvalgte højdepunkter i bjergene, kan man få et fantastisk vue over den 65 km² store nationalpark med flokke af græssende antiloper spredt ud over landskabet. Der er også rigtig gode muligheder for at opleve flere af ”The Big Five” på ganske tæt hold.

Pris pr. person: 200 €

PRISEN INKLUDERER
  • Adgang til vildtreservatet
  • Ledsagelse af dansktalende guide fra Side by Side Safaris
  • Guidning af erfaren Park Ranger
  • Transport til og fra vildtreservatet
  • Alle måltider og drikkevarer
PRISEN INKLUDERER IKKE
  • Daglig rate
  • Drikkepenge
  • Andet som ikke er nævnt under punktet inkluderer